ET HURTIGT VUE

”Danske Sølvsmede” blev stiftet i 1976 som modsvar til fagets, dengang, voldsomme tilbagegang. De 12 Sølvsmede der gik sammen var udover at være kolleger også hårde konkurrenter og store individualister, så det har ikke været en nem sag at få på benene. Alle var dog klar over at det i højeste grad var alvor og med det in mente lykkedes det at skabe gruppen. Det lykkedes desværre ikke at stoppe tilbagegangen men de 12 evnede i gruppens fællesskab at stabilisere det der var at arbejde med.


Faget er i dag blot en skygge af hvad det var, men i den skygge vokser der utallige muligheder, og det er gruppens fortjeneste. Uden gruppen havde vi ikke engang været en skygge. Der er det positive med skygge at - kaster man en, eksisterer man ! Og at eksistere er selvfølgelig den absolut første forudsætning for eventuel fremgang. Denne fremgang må starte i at definere hvad der gik galt; ”Den der ikke kender sin historie er dømt til at begå samme fejl”


Fra middelalderen og frem til ungdomsoprøret var vi det vigtigste i verden. Vi var det man aldrig, aldrig måtte gå af med. Vi var ”Arvesølvet”. Vi kan på en god dag selvfølgelig sige at det er fordi vi helt fantastiske men det var nok mest fordi vore produkter var en værdi i sig selv. Ikke kun som brugsgenstand og ikke kun som kunstgenstand. Simpelthen fordi at man kunne klippe en bid af kanden og købe en ko. Hvis man ellers stod og manglede sådan en. Det var en gevaldig smart måde at opbevare sine værdier for så fik man jo pralet af hvor rig man var samtidig med at man skænkede den gode vin af en smuk og velfungerende kande.


Gennem tiden blev det delvis omformet til ”Pralesølvet” og i vore ungdomsoprøret blev vi udset som det ultimative symbol og skydeskive. Dét der var symbolet på velstand blev vendt til at fælde Sølvsmederiet som borgerligt. Og det skulle væk, helt væk. Så nærmest fra den ene dag til den anden gik vi fra at være det bedste i verden, til det værste. Jeg er temmelig sikker på at vi ikke har gjort os fortjent til hverken det ene eller det andet.


Tiden før ungdomsoprøret er forbi. Vi kommer ikke bare ind på hylderne per automatik. Det er selvfølgelig skidt for økonomien i at lave Sølvtøj men det er godt for intensiteten hos os der skaber det. Det er simpelthen så uøkonomisk at det med sikkerhed ikke er pengene der trækker. Vi er Sølvsmede af en grund og en grund alene. Det er det vi skal.


Faget har gennemgået den nødvendige fornyelse til for alvor at basere sig på sølvsmedenes egne evner som kunstnere og formgivere. Det syntes at være vejen for alle den type potentielt kreative håndværks fag og det er det i højeste grad for Sølvsmedene. Hvis vi skal have nogen berettigelse i moderne sammenhæng skal det grundlæggende være som skabere af unikke værker med personlighed. Oven i det skal vi blive bedre til at udnytte al den viden vi opsamler derigennem. Det er ufatteligt hvad man lærer når man tror at man laver noget andet. I kraft af at vi sidder med tingene i hånden får vi hele tiden fornyet vor viden om tingenes brug og balancer. En viden der, hvis brugt rigtigt, til hver tid overgår den teoretiske lærdom som man uddanner formgivere med i dag. Disse elementer er grundlaget for nu- og fremtidens Sølvsmede.


”Vi” ,Danske Sølvsmede, er i mellemtiden vokset til 24 Sølvsmede med et aldersspænd fra 29-94. Det, og hvad vi ellers kan finde af ”forskellige ligheder” i køn, uddannelse, erfaring, konkurrence, kollegialitet, fantasi, energi og videre, er en kæmpe gave. Der er ikke to der er ens og det kommer der vist heller ikke. Det er et skønsomt rod af talenter og input i en fantastisk uorden. En uorden der i et fuldstændigt uoverskueligt regnestykke, på en eller anden vis, ender med et positiv facit. Præcist som det skal være når det er bedst. Og hvem ved, hvis vi ender med at gøre det rigtigt vil det ikke være så sjælden en oplevelse igen at nyde den gode vin fra den smukke velfungerende kande.


Lasse Bæhring, formand